DIY

Pages

mandag den 26. september 2016

My little pony, dengang jeg var barn


My little pony hitter åbenbart stadig hjemme på de søde små prinsesseværelser, selvom det er ved at være mange år siden at de første My little ponyer kom frem i butikkerne. Jeg husker tydeligt, da mine veninder og jeg som barn elskede at lege med de små farverige ponyer. Siden hen er der også udgivet både film, bøger, malebøger mm. og man kan da vidst roligt sige, at de har vundet mange små pigeherter.

Når jeg nu alligevel var godt i gang med uroproduktionen til de søde små børneværelser ikke mindst hos min kommende nieces værelse, hvorfor så ikke lave en lille My little pony uro.

Jeg havde egentlig tænkt, at den skulle hænge hjemme på niecens børneværelse, men da jeg så viste den til min kære venindes datter, ja så var hun solgt og jeg måtte derfor bære over med mig og give den til hende. Heldigvis ved jeg, at min niece vidst ikke kommer til at mangle uroer, for jeg har allerede foræret de kommende forældre en måneuro og en skyuro, så om der overhovedet var plads til endnu en, det tror jeg faktisk ikke.

Derfor var det jo også oplagt, at min kære venindes datter Klara skulle have æren af at modtage den.

Har du lyst til at se andre af mine uroer til børneværelset, så tag et smut forbi disse indlæg.

Materialer:
Hamaperler fra Panduro Hobby
Uro-ring fra Panduro Hobby
Bagepapir
Strygejern
Hvid sytråd
Hvid Satinbånd til ophæng














Og nej, jeg kommer selvfølgelig heller ikke udenom at tegne en lille My little pony, den har allerede fundet plads på mange pigehjertes værelser.


Vidste du:
My little pony kom til salg første gang i 1983 primært rettet mod piger og den blev senere ret så populær i løbet af 1980'erne.
Legetøjet er blevet givet liv i animerede tv-serier, film og spil. My Little Pony er blevet relanceret af flere omgange siden sin begyndelse.
Alle My Little Pony legetøjs manke og hale, har syntetisk hår som kan børstes. På deres flank har ponyerne et tegn i form af et symbol.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.