DIY

Pages

fredag den 12. august 2016

Skolepige, skolestart er du også ved at være parat


Godt nok er det ikke mig der skal til at begynde i skole igen, nej jeg synes egentlig at jeg har gået i skole længe nok eller dog man skal jo aldrig sige aldrig. Hvem ved, hvad tiden bringer om nogle år, det kan jo være at jeg får lyst til at læse igen, for tro mig, jeg elsker at få ny viden.
. Men nu må vi jo se, hvad tiden bringer.

Nå sidespring.
Indlægget her skulle egentlig handle om min seneste lille skolepige, som jeg fik færdiggjort i anledningen af de mange nystartede skolebørn, som er begyndt her i ugens løb. Du har måske selv en lille pige eller dreng, som netop er begyndt i skole i denne uge?

I forlængelse af min lille serie af Baby- og børne-illustrationer synes jeg derfor, at det ville være oplagt at lave et nyt lille motiv med et lille barn, i dette tilfælde blev det altså en pige, som netop skulle til at starte i skole.

Som den trofaste følger der følger med både på Facebook og Instagram, så kan i jo nok godt regne ud, at hun selvfølgelig skal have et lille navn og da vi er kommet til J i mit børnealfabet, så synes jeg at det ville være oplagt at døbe hende Julia.

Har du ikke en lille Julia derhjemme, men i stedet en Josephine, Amalie, Freja, Sofie .......så kan du selvfølgelig også bestille hende med dit helt personlige navn eller billedtekst. Send mig blot en mail på: helena.engelbrecht@yahoo.dk med dit navn og det motiv du ønsker, se evt. flere valgmuligheder.her

Jeg kan desuden også tilbyde, at skrive fødselsdato, længde, vægt og dåbsdato på, hvis dette har interesse.


Derudover har jeg også haft lidt tid ved symaskinen og hele tre StK's penalhuse, makeuppunge ja de kan bruges til lidt af hvert er blevet kørt igennem maskinen. Jeg kan jo ikke stå for alle de mange søde Liberty prints som der efterhånden er kommet til og særligt de lyserøde prints har jeg nu kastet min kærlighed på. Måske det skyldes at der snart er en lille niece på vej.

Taskerne kan også bestilles, dog er den første allerede solgt.







2 kommentarer:

  1. Hvor har du det lækre stof fra? :-)

    SvarSlet
  2. Hvor sælges stoffet henne? Det er virkelig fint. :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.