DIY

Pages

søndag den 8. maj 2016

Kidbazar i Vejle og mors dag

Jeg er netop hjemvendt fra Kidbazar i Vejle, hvor jeg for nogle måneder siden havde booket en lille stand.
Det er nu altid så hyggeligt at komme ud og møde nye mennesker i samme branche og jeg faldt også i dag i god snak med min sidemakker Instahjem. 
Solen skinnende jo fra en skyfri himmel, hvilket jo var meget rart. Desværre kunne vi også godt mærke, at besøgstallet ikke helt var som forventet, men det er jo aldrig til at vide med det danske sommervejr.

Skønne Annette fra butik Danmark og Norden kom også et smut forbi min stand og hun fik en masse nye illustrationer og kort med ned i hendes butik, så hvis du bor i Vejle eller i nærheden, vil jeg helt klart anbefale et smut forbi hendes butik. 

Det er jo mors dag i dag og hvis der er en der fortjener mere end nogen anden, at blive fejret med et kæmpe kys og en fin gave, som i dagens anledning bestod af en fin lille parfume og et sødt lille kort, ja så er det min mor.
Jeg priser mig lykkelig for at have min mor ved min side.
Hun er en af de mennesker, som jeg kan snakke med om alt mellem himmel og jord.
En af de mennesker som har støttet mig igennem mine valg.
Hun har hjulpet og støttet mig på de svære dage og er altid klar på en mor-datter hyggetur, om det så er cafe, shopping eller bare en lille pep-talk, så har hun altid åbnet sine arme for mig. 

Glædelig mors dag også til alle jer fantastiske mødre, som følger mit lille kreative univers💗

Lidt billeder fra dagen, skal i dog ikke snydes for.

Jeg er forresten ved at få lavet en hjemmeside, så det fremover bliver lettere for jer at shoppe rundt i mit lille kreative univers.
Men i skal lige have lidt tålmodighed, det er nemlig ikke bare lige noget man gør, når man efterhånden har over 400 forskellige motiver.

Indtil da, kan i bare sende mig en mail, hvis i ønsker at bestille.
Helena.engelbrecht@yahoo.dk 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.