DIY

Pages

mandag den 11. april 2016

Lidt flere forberedelser til den store dag

Som jeg også skrev om i forrige indlæg, så er jeg i fuld gang med at forberede en masse ting til min mors 60 års fødselsdag, som skal holdes om mindre end 14. dage. Der er mange ting, som jeg skal have færdiggjort, men jeg begynder lige så stille at kunne sætte et flueben ud for hver punkt.

Indtil videre har jeg fået færdigskrevet sang. Jeg har nemlig valgt, at jeg skal synge og spille for hende ud fra sangen "Let it be" fra Beatles, som netop er hendes yndlingssang. Jeg har valgt, selv at skulle lave teksten til hende, som jeg håber hun kan lide.

Derudover har jeg også fået syet en lille taske til anledningen, lavet nye smykker, som gerne skulle passe til min kjole, som også er under udarbejdelse, købt nye sko og sidst men ikke mindst lavet mindeplakat til hende, hvor alle gæsterne skal sætte deres fingeraftryk på, så hun har et værdigt minde for denne store dag.
Jeg har valgt at bruge min Livets træ plakat, da jeg synes, den ville passe rigtig fint til hende.

Nu mangler jeg blot at få færdigsyet kjolen, færdiglavet hendes gave og sidst men ikke mindst fået gennemspillet sangen, så jeg forhåbentlig ikke laver nogle fejl, når jeg skal spille den for hende og 55 andre familiemedlemmer og venner. Tror du jeg er nervøs, JA.


Detaljer fra kjolen, mangler blot at få syet de sidste sting.

Foråret er rigtig på vej og dette kunne specielt mærkes i dag. Jeg nåede lige at få lidt eftermiddagssol, da jeg kom hjem fra arbejde. Det var virkelig lækkert igen at kunne mærke solens varme kraft.
Den har været ventet på sig.





3 kommentarer:

  1. Åårh, deler du ikke snart et klip mere på instagram, hvor du synger og spiller? Det er så dejligt og beroligende at høre på :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er du da en fantastisk datter, håber I får den dejligste dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tusind tak Gitte, håber også det bliver en dejlig dag 😉

      Slet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.