På det seneste har jeg fået tilføjet lidt nye Danmarkskort, verdenskort og et par enkelte seværdighedsbygninger, som jeg gerne lige ville dele med jer.
Nogle af dem, har i set før, men der er som sagt også blevet tilføjet et par nye.
Heriblandt jordkloden, Frihedsgudinden og et par nye verdenskort. Desuden fik jeg fornylig en bestillingsopgave på at tegne Island, så den er også lige blevet tilføjet til shoppen.
Imens jeg sad og tegnede jordkloden, kom jeg sådan til at tænke på, hvor mange forskellige lande jeg efterhånden har været i igennem de sidste 27 år.
Her kom jeg frem til:
Norge 4 gange, Sverige 3 gange, Øland, England, Skotland, Frankrig 3 gange, Spanien, Portugal, Lithauen, Østrig, Tyskland 10 gange, Amsterdam, Grækenland, Greta, Las Palmas, Italien 2 gange, Polen,Tyrkiet og Tjekkiet.
Jeg elsker at rejse og komme ud og se verdenen og møde nye kulturer på helt egen krop.
Samtidig giver det desværre også en del udfordringer, når jeg er udenlandsk i forhold til maden, men jeg prøver at tage udfordringerne op, for ellers kommer jeg jo aldrig ud og mærke livet.
Som jeg skrev den anden dag på Instagram:
Lyset mod livet, håbet og fremtiden.
Vejen kan synes kort, men for mig og måske nogle af jer, kan den føles som så uendelig mange skridt der skal til, før lyset kan ses.
Jeg er der ikke endnu, tværtimod langt derfra, men jeg kæmper til trods for de mange udfordringer livet kan have på sin vej.
Jeg giver jeg aldrig op.
Keep fight.
Overvejer meget kraftigt at udvælge en af mine verdenskort og markere med en farve, hvilke lande jeg har været i. På den måde kan jeg jo hurtigt danne mig et overblik over, hvilke lande jeg har været i og hvilke lande jeg mangler at besøge eller i hvertfald gerne vil besøge.
Jeg tror dog næppe på, at jeg når hele jorden rundt, det er mit liv nok desværre for kort til, selvom det kunne være fedt.
Hvad med dig, hvilke lande har du været i?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.