Jer der har fuldt mig længe igennem bloggens forløb, har efterhånden fundet ud af, at jeg er vild med petroleumsblå, især når det gælder i indretningen. Jeg har tidligere vist nogle af mine petroleumsblå patchworkpuder, som står i min sofa og som jeg stadig er utrolig glad for.
Den anden dag, da jeg lige skulle ned i Stof2000 for at se lidt på deres sidste slutspurts-udsalg, så faldt jeg pladask for dette stykke petroleumsblå print.
Jeg synes simpelthen det var så fint med de skønne fjer og de fine nuancer, så det måtte jeg simpelthen have med mig hjem. At det så var på udsalg på lige præcis disse stofstykker gjorde det da ikke ringere. Udover det, røg der også to nyheder fra Poplin i kurven.
Først overvejede jeg, at sy det til en pude, men ved nærmer eftertanke, så synes jeg ikke rigtigt, at det ville passe ind til de andre puder. Jeg fik derfor den ide, at lave tasker ud af stykkerne. Hele 3 tasker blev det til ialt af to stykker stofprint.
Først fik jeg syet en stor og rummelig skuldertaske med inderlommer til hverdagsbrug, herefter en lille pung/clutch til de gyldne mønter, iphone og dankort og til sidst et penalhus/toilettaske til alt mit tegnegrej eller tandbørsten, når jeg er på farten.
Jeg er blevet super tilfreds med dem, så nu kan jeg i hvertfald roligt sige, at jeg er helgraderet med tasker for den næste stykke tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.