Min fortid

Mit fulde navn er Helena Engelbrecht. Jeg er 24 år gammel, født og opvokset i en lille bondeby ved navn Veng ca. 9 km fra Skanderborg. Levede på daværende tidspunkt i en såkaldt kernefamilie med en mor, far og en storebror. Min far havde et økologisk landbrug, og levede af at sælge grøntsager på torvet i Århus. Min mor var og er det også den dag i dag socialrådgiver på Skejby Sygehus. Min Storebror, der blot er 2 år ældre end jeg, har et utrolig kærligt forhold til hinanden, og dette har vi altid bevaret.
Mine forældre blev skilt, da jeg blot var 4 år gammel, min far valgte at flytte til Vejle sammen med hans nye kone. Min mor, storebror og jeg blev boende på gården, men der gik ikke længe før, at min moder også fandt sig en ny mand, hvorefter de flyttede sammen i et hus kun 1,5 km væk fra barndomsgården i Veng. Bl.a. for at min broder og jeg kunne bevare vores skolegang på Veng Fællesskole, hvilket betød meget for os. Veng Fællesskole var dengang en lille lokal skole med kun 150 elever fordelt på 7 klasser inklusiv børnehaveklasse. Dette betød, at alle kendte hinanden, hvilket var med til at give en stabil og tryg hverdag for min broder og jeg.

I 7. klasse flyttede jeg ned til min fader og stedmoder, som på dette tidspunkt havde købt en restaurant i Ringkøbing. Dette var dog blot en kort overgang, så allerede efter 8 måneder flyttede jeg tilbage til min mor og begyndte på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg. Det var nok her, at jeg begyndte at se mine kreative og musiske sider blomstrer op, da skolen især lagde vægt på disse elementer i undervisningen.

Efter 9. klasse tog jeg et år på efterskole i Vejle, Skolen for Gastronomi, Musik og Design. Dette var et meget spændende og lærerigt år med en masse musik, kreative fag som design, glaskunst, billedkunst, musical, psykologi mm. samt mødet med en masse dejlige nye mennesker.

Efter efterskoleåret flyttede jeg igen tilbage til min mor, der på dette tidspunkt var blevet skilt fra min eksstedfar, og havde fundet sammen med hendes nye kæreste. De havde fundet et hus I gammel Brabrand lige ned til søen og skoven. Her tilbragte min broder og jeg de sidste af vores teenageår.
Her startede for mig et nyt kapital i mit liv, hvor fester, venner  og familien kom til at fylde en del.

Jeg var på dette tidspunkt blevet meget i tvivl om, jeg allerede nu skulle kaste mig ud i gymnasiet, men valgte at tage 10. klasse på Laursens Realskole.
Derefter startede jeg på Langkær Gymnasium og HF i 1. g, desværre blev jeg alvorlig syg efter ½ år, og jeg måtte derfor droppe ud. Heldigvis blev jeg klar efter 6 måneder, men i stedet for at starte i 1. g igen, blev valget HF, som jo heldigvis også kunne tages ude på Langkær. Dette var jeg utrolig glad for, fordi jeg jo kendte mange af lærerne fra mit første ½ år i 1. g, samt omgivelserne på skolen, hvilket betyd utrolig meget for mig.

I sommeren 2009 kunne jeg så endelig springe ud som student med den flotte blå hue, hvilket jeg da var lidt stolt over, da tingene ikke altid har været lige let for mig. Heldigvis har jeg en mor, som hjalp mig igennem de svære stunder, og uden hendes støtte og råd, så tror jeg heller ikke, at jeg ville have kunnet gennemført en studentereksamen, når jeg nu også til tider, havde min sygdom at slåsse med. Så takket være hende og min egen stædighed, så holdte jeg ved og fik min hue med fine karakter.

Jeg er nu bosiddende i min egen lejlighed i hjertet af Århus, nærmer betegnet det smukke Frederiksbjerg. Jeg valgte selv at indvistere i en andelslejlighed i december 2011, og det har jeg virkelig været glad for. Jeg har nu gået på pædagoguddannelsen i 2 år, så om blot 1½ år kan jeg kalde mig pædagog. 

Fritiden, som I jo også kan se på min blog, bliver brugt på at være kreativ med smykker, glaskunst, mosaik, broderi, syning af alt lige fra mit eget tøj, puder, bamser mm. Sidst men ikke mindst så betyder musikken også utrolig meget for mig, hvor klaver og sang er mit foretrukne, hvilket også er noget jeg bruger i forbindelse med min uddannelse i mit linjefag, hvor jeg har valgt udtryk, musik og drama.

Min plan for fremtiden er, at blive en god pædagog, og samtidig kunne udvikle mig endnu mere i det kreative og musiske univers.

Håber meget at I som læser, vil følge min blog og dele jeres glæder, sorger, livshistorier ja alt hvad I har på hjertet.

Med venlig hilsen Helena Engelbrecht

 
 


8 kommentarer:

  1. Hej Helena.
    Skønt at læse lidt om dig og dit liv før og nu! Det er jo dig med gode og knap så gode ting i dit liv. Held og lykke fremover!
    Hilsner fra Kirsten

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten. Ja det har været en dejlig barndom, trods mine op og nedture, men takket være, min dejlige familie og min dejlige tid i klubben sammen med dig, gjorde at jeg holdte og stadig holder modet oppe. Tusind tak og også god vind til dig.

    Kærligst Helena.

    SvarSlet
  3. Jeg er helt vild med din blog! Den er så smuk og tiltalende og kreativ! /Det er faktisk meget få blogge, jeg finder direkte tiltalende...

    I det hele taget læser jeg ikke så mange, fordi jeg har svært ved at finde overskuddet hertil..

    Jeg glæder mig til at følge med i de dage, hvor jeg har energi :o)

    SvarSlet
  4. Hej I.P Hvor blev jeg glad og ikke mindst rørt over din søde besked. Jeg har også lige fundet din blog, og jeg synes du skriver rigtig godt. Jeg vil også glæde mig til, at følge din blog, og ikke mindst dine meget livsbekræftende livshistorier. Kærligst Helena

    SvarSlet
  5. Virkelig smukt og modigt at fortælle så meget om sig selv på en blog

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Christina, det varmer at du gider at læse det.

      Slet
  6. Hej Helena. Jeg sad lige og læste din præsentation og sidder med stort smil, da jeg læste at du har gået på Laursens realskole. Min morfar tog sin real-eksamen der. Det var tilbage i 30-erne.

    Sikke en fin præsentation, og jeg følger glædeligt din blog, som ikke kun viser en dans på roser, men det virkelige liv.

    SvarSlet
  7. Hvor varmer det at åbne op til sådan en dejlig besked her til aften.
    Tusind tak det betyder rigtig meget.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.